Baggrund

Partiet Fremad blev d. 7, november 2019 skrinlagt af partiets to stiftere Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund.

Baggrunden var at stifterne måtte indse, at projektet ikke fik den ønskede og nødvendige opbakning, og blev stærkt udfordret af andre nye partier og derfor krævede for meget til at kunne lykkes og harmonere med at balancere familielivet.

Her på siden finder du et arkiv over partiets mærkesager og indhold, samt mere information om de to stiftere.

Partiformand Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Simon Emil har været medlem af Folketinget siden 2005. Han var økonomi- og Indenrigsminister fra  2016 til 2019. Han har tidligere været formand for Krogerup Højskoles bestyrelse, og er tidligere medlem af bestyrelsen for den private virksomhed Sarbo Ventures. Simon Emil har en BA i socialvidenskab fra RUC.

Han modtog prisen for Årets politiker af Landsforeningen for bøsser og lesbiske i 2006.

Simon Emil er 42 år gammel og bor i København med sin kone Kristine og døtre Lili og Thit. Han er tosset med biler og bøger.

Christina Egelund

Christina er  født i Hjørring i Nordjylland. Christina har tidligere boet i Frankrig og Canada og har læst på Sorbonne i Paris.

Hun har drevet Jambo Feriepark sammen med sin familie, indtil hun i 2015 blev valgt ind i Folketinget. Fra 2013-2015 sad hun i bestyrelsen for Visit Danmark.

Christina er 41 år gammel og bor på Østerbro i København sammen med sin kæreste Cyril. Hun er vild med bøger og at rejse.

Partiet FREMADS mærkesager

Frihed til forskellighed 

Vi er alle forskellige mennesker med forskellige ønsker og mål i livet, og vi skal have plads til at leve vores liv, som vi selv vil. Den enkelte borgers frie udfoldelse skal begrænses mindst muligt. Både majoriteten og minoriteter skal kunne leve et liv i fred og lykke. Vi skal omfavne forskelligheden, og der skal være flere frie valg i velfærdssamfundet. Skoler, børnehaver, plejehjem og andre velfærdsinstitutioner skal have mere frihed til at gøre tingene på deres egen måde – det fremmer innovation, fremskridt og brugertilfredshed.  Det kan være fornuftigt med forskellige politiske initiativer til fremme af sundhed og trivsel, men det skal altid ske med respekt for det enkelte menneskes frihed til at vælge sin egen livsstil.  FREMAD vil altid insistere på borgernes frihed til forskellighed. 

Fair udlændingepolitik

Udlændingepolitikken skal være ”fast og fair”, sagde Anders Fogh Rasmussen i sin tid. Det gælder stadig, men i de senere år er balancen tippet, og alt for mange partier har glemt at være fair. Konkurrencen om at føre den strammeste udlændingepolitik er kammet over i skinger retorik og uretfærdig symbolpolitik.  Vi ønsker bedre retssikkerhed og mere fairness i udlændinge- og retspolitikken. Samtidig er det er nødvendigt med en fast udlændingepolitik. Truslen fra militant islamisme og et stigende migrationspres må selvfølgelig ikke undervurderes. FREMAD vil være garanten for, at den faste borgerlige udlændingepolitik også er fair.

Et stærkt og frit Europa

Danmark er et frit, sikkert og rigt land, og vi skal bruge vores mange ressourcer til at arbejde for netop mere frihed og sikkerhed i verden, ligesom vi skal bidrage til bekæmpelsen af fattigdom. Med frihed og privilegier følger nemlig ansvar. Heldigvis går det bedre i verden på rigtig mange forskellige parametre – for eksempel i forhold til fattigdom, uddannelse og sygdomsbekæmpelse – men der er stadig meget at gøre. Gennem forpligtende internationalt samarbejde i primært EU, NATO og FN skal Danmark dels værne om egen sikkerhed og suverænitet og dels være med til at udbrede demokrati og menneskerettigheder, fremme den internationale retsorden og bekæmpe fanatisme og terror. Det europæiske samarbejde udsprang af læren fra den 2. verdenskrig, og EU fødtes således på et håndslag om at stå vagt om de vestlige idealer: frihedsrettighederne, retssamfundet og det enkelte menneskes ukrænkelighed. Desværre er samarbejdets fundamentale værdier i dag sat under pres både inde og udefra. Truslen i særlig grad for det Putins autoritære Rusland, men til dels også fra nogle af de østeuropæiske lande, som regeres uden ordentlig håndhævelse af fundamentale frihedsrettigheder, uden respekt for retssamfundet og uden beskyttelse af minoriteter. Det udgør en selvstændig trussel mod samarbejdets fundament, og skal tages alvorligt.  Presset fra øst, migrationsudfordringer, krige i Mellemøsten og klimaforandringer har gjort EU mere relevant i de senere år, og gør det åbenlyst, at Danmark bør tage større del i det europæiske samarbejde og droppe sine rets- og forsvarsforbehold. Globalisering og frihandel er et stort gode for verden, og vi skal sikre, at Danmark evner at navigere i den globale handel, ligesom vi politisk skal understøtte udbredelsen af frihandel til resten af verden. FREMAD ønsker, at Danmark skal kæmpe for fred og frihed og det vestlige idealer gennem EU, NATO og FN.

Et konkurrencedygtigt Danmark

Et stærkt Danmark kræver en stærk økonomi. Den økonomiske politik er afgørende for både frihed, klima og velfærd. Verden forandrer sig hastigt i disse år, og vi skal derfor være vågne, hvis vi vil fastholde en konkurrencedygtig økonomi. I en stigende global konkurrence er det afgørende at sikre danske virksomheders evne til at sælge sine varer eller ydelser i andre lande, ligesom det skal være attraktivt for internationale virksomheder at placere en afdeling i Danmark. Det kræver reformer og lavere skat. Vi må have et skarpt fokus på både vækst og arbejdsudbud, danske virksomheder skal have gode rammevilkår, og vi bør prioritere de offentlige udgifter mere fornuftigt. Både uddannelse og forskning skal have høj prioritet. FREMAD vil gennem reformer arbejde for en stærk og holdbar økonomi.

Tag klimaudfordringerne alvorligt

De menneskeskabte klimaforandringer er en af de største politiske problemer i dag og skal behandles derefter: Vi skal bruge både en stor mængde politisk energi og en stor pose penge – både herhjemme og internationalt – på dels at mindske CO2-udledningen, dels at afbøde de skadelige virkninger af et varmere klima. Vi skal udbygge vores klimamæssige forcer, fordi Danmark på den måde kan spille en vigtig global rolle på trods af vores størrelse. Initiativer gennem EU er helt afgørende, fordi det er Danmarks bedste chance for at påvirke de globale markeder og løsninger. En langsigtet klimaindsats forudsætter en stærk økonomi. Investeringer i både nutidige grønne løsninger og i forskning af fremtidens teknologispring er dyrt – men vi har som samfund ikke råd til at lade være. Derfor går klimapolitikken hånd i hånd med en vækstdrevet økonomisk politik.  FREMAD vil være garanten for, at den stærke klimapolitik også er rationel.

Mærkesager

Frihed

Udgangspunktet for al politik er det enkelte menneske. Den personlige frihed og værdighed er det vigtigste hensyn at tage i indretning af samfundet.

Det gode liv er ikke ens for alle. For at vi alle kan indrette vores liv, som vi selv ønsker det, er det vigtigt med både personlig og økonomisk frihed. Det første kræver en begrænsning af love og regler, og det sidste kræver en begrænset skatteprocent – og begge dele kræver en begrænsning i statens størrelse. Staten er til for borgerne, ikke omvendt.

Det samme gælder digitaliseringen. Vi skal glæde os over alle de måder, hvorpå den teknologiske udvikling forbedrer menneskers liv, men vi må ikke tabe det enkelte menneskes frihed af syne. Vi har ret til at leve vores liv uden unødig overvågning.

Det enkelte menneskes frihed er kun indskrænket af hensynet til andre menneskers frihed, og med friheden følger naturligvis det personlige ansvar.

Frisind

Alle mennesker er forskellige, og det er på flere måder berigende. Forskellighed inspirerer og betyder, at vi kan udvikle os – både som individer og som samfund. Men frihed til forskellighed kræver frisind. 

Frisind handler ikke om at acceptere alting eller betragte alting som lige godt. Frisind er at forholde sig åbent til sin omverden og anerkende andre menneskers ret til egne tanker, egen tro og egen livsform. Frisind er troen på det frie menneskes ret til fri udfoldelse, så længe det ikke skader andre.

Den unge generation ser flere muligheder end nogensinde før og insisterer på retten til egen identitet. Det er godt. Men vi skal hverken have flertalstyranni eller mindretalstyranni: Alle ret til at leve sit liv på egen individuelle måde, men ingen har krav på særrettigheder eller særlig anerkendelse. 

At bryde normer kan både være spændende, sjovt og gavnligt, men det kræver jo, at der er nogle normer at bryde. Frisind er ikke normløshed, og ligesom der ikke er noget forkert i at stikke lidt ud, er der heller ikke noget forkert i at tilhøre et flertal eller følge normerne.

Folkestyre

Magten i det danske samfund udspringer af folket, og det skal vi værne om.

Vi skal beskytte retssamfundet og de borgerlige frihedsrettigheder. Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, pressefrihed, trosfrihed og retssikkerhed er helt afgørende for den enkelte borgers uafhængighed og for udøvelsen af det demokratiske samfund.

I et velfærdssamfund som det danske udgør staten den største magtfaktor, og derfor er det afgørende at sikre borgernes rettigheder over for staten, ligesom det er afgørende at sikre åbenhed og transparens om de politiske beslutningsprocesser og myndighedsafgørelser.

Civilsamfundet og de frivillige foreninger spiller en vigtig rolle for opretholdelsen af folkestyret. Alle borgere har et ansvar. 

At stå vagt om folkestyret og frihedsrettighederne er hverken let eller gratis, men det er nødvendigt og bør have højeste prioritet i det politiske system. Dilemmaer bør diskuteres åbent og ærligt.

Det danske folkestyre har sine rødder i Europa, og det er derfor vigtigt at sikre både Danmark og Europa så stærk en stemme som muligt i det internationale samarbejde for på den måde at værne om og gerne udbrede de danske og vestlige værdier. Vi bør arbejde aktivt for at sikre den internationale retsorden. 

Fællesskab

Mennesker har brug for hinanden, og vores samfund er bygget frivillige fællesskaber: familien, vennerne, foreningerne, organisationerne og virksomhederne. Et stærkt civilsamfund er til gavn for alle.

Velfærdssamfundet giver fri og lige adgang til sundhed og uddannelse, ligesom det holder hånden under de borgere, som permanent eller midlertidigt ikke kan klare sig selv. Det er retfærdigt, trygt og skaber mulighed for social mobilitet.

Vi må dog aldrig forveksle statslig omsorg med menneskelig omsorg. Staten kan give en hjælpende hånd, men mennesker har brug for andre mennesker, og her spiller netop civilsamfundet og de frivillige fællesskaber en afgørende rolle.

Socialpolitik bør aldrig kun handle om penge. Vi skal give plads til hinanden, og udsatte borgere skal behandles med respekt og værdighed.

Velfærdssamfundets fornemste opgave er at sikre, at ingen medborger i nød overlades til sig selv. Mennesker, for hvem livet spænder ben, skal hjælpes til en tilværelse med materiel værdighed og med håb og perspektiv for fremtiden. De borgere, der i dag er parkeret udenfor det almene fællesskab, skal have en vej ind til det fællesskab, de fleste medborgere føler. Det forudsætter, at staten ikke knægter det civile fællesskab. Ægte næstekærlighed kan ikke udliciteres til staten, hvorfor statens udfoldelse skal holdes i snor. Deri ligger sondringen mellem et stærkt og solidarisk velfærdssamfund, og en knægtende velfærdsstat.