VÆRDIGRUNDLAG

Læs værdigrundlaget for Partiet Fremad. Værdigrundlaget bygger på Frihed, Frisind, Folkestyre og Fællesskab.

Frihed

Udgangspunktet for al politik er det enkelte menneske. Den personlige frihed og værdighed er det vigtigste hensyn at tage i indretning af samfundet.

Det gode liv er ikke ens for alle. For at vi alle kan indrette vores liv, som vi selv ønsker det, er det vigtigt med både personlig og økonomisk frihed. Det første kræver en begrænsning af love og regler, og det sidste kræver en begrænset skatteprocent – og begge dele kræver en begrænsning i statens størrelse. Staten er til for borgerne, ikke omvendt.

Det samme gælder digitaliseringen. Vi skal glæde os over alle de måder, hvorpå den teknologiske udvikling forbedrer menneskers liv, men vi må ikke tabe det enkelte menneskes frihed af syne. Vi har ret til at leve vores liv uden unødig overvågning.

Det enkelte menneskes frihed er kun indskrænket af hensynet til andre menneskers frihed, og med friheden følger naturligvis det personlige ansvar.

Frisind

Alle mennesker er forskellige, og det er på flere måder berigende. Forskellighed inspirerer og betyder, at vi kan udvikle os – både som individer og som samfund. Men frihed til forskellighed kræver frisind. 

Frisind handler ikke om at acceptere alting eller betragte alting som lige godt. Frisind er at forholde sig åbent til sin omverden og anerkende andre menneskers ret til egne tanker, egen tro og egen livsform. Frisind er troen på det frie menneskes ret til fri udfoldelse, så længe det ikke skader andre.

Den unge generation ser flere muligheder end nogensinde før og insisterer på retten til egen identitet. Det er godt. Men vi skal hverken have flertalstyranni eller mindretalstyranni: Alle ret til at leve sit liv på egen individuelle måde, men ingen har krav på særrettigheder eller særlig anerkendelse. 

At bryde normer kan både være spændende, sjovt og gavnligt, men det kræver jo, at der er nogle normer at bryde. Frisind er ikke normløshed, og ligesom der ikke er noget forkert i at stikke lidt ud, er der heller ikke noget forkert i at tilhøre et flertal eller følge normerne.

Folkestyre

Magten i det danske samfund udspringer af folket, og det skal vi værne om.

Vi skal beskytte retssamfundet og de borgerlige frihedsrettigheder. Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, pressefrihed, trosfrihed og retssikkerhed er helt afgørende for den enkelte borgers uafhængighed og for udøvelsen af det demokratiske samfund.

I et velfærdssamfund som det danske udgør staten den største magtfaktor, og derfor er det afgørende at sikre borgernes rettigheder over for staten, ligesom det er afgørende at sikre åbenhed og transparens om de politiske beslutningsprocesser og myndighedsafgørelser.

Civilsamfundet og de frivillige foreninger spiller en vigtig rolle for opretholdelsen af folkestyret. Alle borgere har et ansvar. 

At stå vagt om folkestyret og frihedsrettighederne er hverken let eller gratis, men det er nødvendigt og bør have højeste prioritet i det politiske system. Dilemmaer bør diskuteres åbent og ærligt.

Det danske folkestyre har sine rødder i Europa, og det er derfor vigtigt at sikre både Danmark og Europa så stærk en stemme som muligt i det internationale samarbejde for på den måde at værne om og gerne udbrede de danske og vestlige værdier. Vi bør arbejde aktivt for at sikre den internationale retsorden. 

Fællesskab

Mennesker har brug for hinanden, og vores samfund er bygget frivillige fællesskaber: familien, vennerne, foreningerne, organisationerne og virksomhederne. Et stærkt civilsamfund er til gavn for alle.

 

Velfærdssamfundet giver fri og lige adgang til sundhed og uddannelse, ligesom det holder hånden under de borgere, som permanent eller midlertidigt ikke kan klare sig selv. Det er retfærdigt, trygt og skaber mulighed for social mobilitet.

 

Vi må dog aldrig forveksle statslig omsorg med menneskelig omsorg. Staten kan give en hjælpende hånd, men mennesker har brug for andre mennesker, og her spiller netop civilsamfundet og de frivillige fællesskaber en afgørende rolle.

 

Socialpolitik bør aldrig kun handle om penge. Vi skal give plads til hinanden, og udsatte borgere skal behandles med respekt og værdighed.

 

Velfærdssamfundets fornemste opgave er at sikre, at ingen medborger i nød overlades til sig selv. Mennesker, for hvem livet spænder ben, skal hjælpes til en tilværelse med materiel værdighed og med håb og perspektiv for fremtiden. De borgere, der i dag er parkeret udenfor det almene fællesskab, skal have en vej ind til det fællesskab, de fleste medborgere føler. Det forudsætter, at staten ikke knægter det civile fællesskab. Ægte næstekærlighed kan ikke udliciteres til staten, hvorfor statens udfoldelse skal holdes i snor. Deri ligger sondringen mellem et stærkt og solidarisk velfærdssamfund, og en knægtende velfærdsstat.